DKTM er et system af kortprojektioner for opmålings-, bygge- og anlægsbranchen i Danmark til brug i planlægnings- og anlægsfasen. DKTM-projektionerne er baseret på ETRS89 datum med så tilpas lille afstandskorrektion, at korrektionen til de fleste formål er negligerbar. Dette er afvejet mod det ønskværdige i at minimere antallet af projektionszoner af hensyn til systemets anvendelse på strækningsanlæg.
Link til illustration "DKTM zoner i Danmark"
DKTM systemet udgøres af fire zoner, hvori der anvendes TM-projektion (Transversal Mercator) med centralmeridian henholdsvis 9, 10, 11.75 og 15 grader østlig længde. Systemet giver dermed en dækning af landet med en maksimal afstandskorrektion på 20ppm, dvs. maksimalt 2 cm pr. kilometer.
Zonerne navngives fra vest mod øst DKTM1-DKTM4 og gives koordinater, der identficerer den enkelte zone i forhold til de andre og ikke bør forveksles med koordinaterne i andre af de i Danmark anvendte projektioner.
Den enkelte zone kan identificeres på eastingkoordinaten. Med valget af false northing vil northingkoordinaten indenfor Danmark altid have 7 cifre før kommaet og kan således ikke forveksles med eastingkoordinaten, som vil have 6 cifre før kommaet.
Det anbefales at koordinaterne angives som (E,N) altså (x,y), som det er paksis indenfor naturvidenskab, herunder i stigende grad også indenfor geovidenskab.
Tekniske specifikationer:
Zone | Central- meridian | Afstandskorrektion på centralmeridaian | False Easting | False Northing |
DKTM1 | 9° | -20 ppm | 200.000 m | -5.000.000 m |
DKTM2 | 10° | -20 ppm | 400.000 m | -5.000.000 m |
DKTM3 | 11.75° | -20 ppm | 600.000 m | -5.000.000 m |
DKTM4 | 15° | 0 | 800.000 m | -5.000.000 m |
Easting-koordinat langs breddegrad 55.55 dg
Eksempler på koordinater i DKTM
| Easting-min | Easting-max |
DKTM1 | 140.000 m | 260.000 m |
DKTM2 | 340.000 m | 460.000 m |
DKTM3 | 540.000 m | 660.000 m |
DKTM4 | 740.000 m | 860.000 m |
I Jylland er det valgt at lade DKTM zone 1 og DKTM zone 2 overlappe i stort omfang. Det bevirker, at projekterende i overlapszonen frit vil kunne vælge, hvilken zone data organiseres i. Desuden vil det ofte være "forsvarligt" - under hensynstagen til afstandskorrektionen - at arbejde "lidt" udenfor zonegrænserne uden at dette får væsentlig betydning, eksempelvis ved vejprojekter eller lignende fra f.eks. Aarhus til Herning.
Link til illustration "Afstandskorrektioner i DKTM1 og DKTM2
Afstandskorrektion langs breddegrad 55.55 dg
Systemet er i 2008/2009 udviklet i samarbejde mellem Kort & Matrikelstyrelsen og Praktiserende Landinspektørers Forening til bygge- og anlægsbranchen på grund af den store og varierende afstandskorrektion på op til 40 cm/km visse steder i Danmark i UTM-projektionen. I udviklingen af systemet har deltaget medarbejdere fra Aalborg Universitet, DTU-Space, Vejdirektoratet, Kort & Matrikelstyrelsen og Praktiserende Landinspektørers Forening.
Se mere
DKTM afløser System34 og KP2000
DSFL - koder til DKTM-projektionerne
EPSG - koder til DKTM-projektionerne
Den danske Kortindeling til DKTM-projektionerne
Link til materiale fra tidligere Høring om DKTM
Kontakt til KMS - REF´s officielle postkasse:
Kontaktperson: Ole Bauer Eiersted,