Kort & Matrikelstyrelsen har udviklet applikationer og rutiner til både simpel og kompleks transformation af koordinater.
Der anvendes forskellige referencenet og referencesystemer i Danmark. Koordinater i ét referencesystem kan transformeres til koordinater i et andet system. For at få den korrekte transformation anbefaler Kort & Matrikelstyrelsen, at brugerne anvender vores applikationer, rutiner og geoidemodeller til transformation.
Simpel transformation
Kort & Matrikelstyrelsen har udviklet en internet-applikation, som både borgere og GIS-brugere i kort- og geodatabranchen kan anvende til simpel transformation mellem de gamle koordinatsystemer og de nye systemer: Det landsdækkende (og internationale)koordinatsystem UTM/ETRS89, det danske koordinatsystem til bygge- og anlægsbranchen DKTM/ETRS89 og det nye danske højdesystem DVR90. Transformationen foregår direkte her på internettet.
I højre side findes linket til "Simpel transformation".
Kompleks koordinattransformation
I GIS-programmel er der muligheder for transformation. Men det er som regel generaliserede transformationer, der er indbygget som standardvarer af systemleverandører. Disse transformationer er ikke eksakte, fordi de ikke er udviklet på basis af de danske referencesystemer. For at få en korrekt transformation, er det både vigtigt at benytte Kort & Matrikelstyrelsens rutiner og at anvende de nyeste versioner af f.eks. KMSTrans.
I højre side findes en række programmer, der understøtter transformation i såvel planen som højden mellem de mest anvendte koordinatsystemer og datum dækkende Danmark, Færøerne og Grønland.
Læs mere
Transformation af højdedata