Denne prisliste indeholder priser på Kort & Matrikelstyrelsens standardprodukter og ydelser. Priserne er pr. enhed og er gældende fra d. 1. januar 2010 (bemærk at bekendtgørelsen for de matrikulære afgifter og gebyrer træder i kraft den 1. februar 2010). Ret til ændringer forbeholdes. Prislisten er sidst opdateret d. 29. januar 2010. Vær i øvrigt opmærksom på ophavsret og rettigheder.
Priser gældende for 2010
Rettigheder
Kort & Matrikelstyrelsen har i henhold til ophavsretslovens almindelige regler ophavsret til styrelsens kort, data, programmer, services og øvrige produkter. Læs om Licensrettigheder og almindelig brugsret her.
Beregn prisen af reproduktionstilladelse
Hvis du bruge et kort fra Kort & Matrikelstyrelsen i en tryksag, skal du betale for en reproduktionstilladelse. Her kan du regne ud, hvad det vil koste.
Timepriser
Visse opgaver afregnes ved fastsatte timepriser. Timepriserne er forskellige alt efter, om der er tale om ekspertbistand, konsulentarbejde, AC-arbejde eller teknikerarbejde. Se timepriser her.
Betaling
Betaling for produkter og ydelser mm. opkræves hos rekvirenten. Almindelig betalingsfrist er løbende måned plus 30 dage. Ved for sen betaling tillægges renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, og indtil betalingen sker. Rentesatsen er den til enhver tid gældende i medfør af lov om renter ved forsinket betaling mv.
Forsendelse
For ind- og udenlandske forsendelser opkræves den faktiske porto samt 14,00 kr. inkl. moms som betaling for pakning.