1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


Ofte stillede spørgsmål om KMS' arkiver

Her finder du svar på de følgende spørgsmål:

Hvor langt tilbage i tiden har I luftfotos?

Kort & Matrikelstyrelsen har en meget stor samling af luftfotos fra Danmark, Grønland og Færøerne, som strækker sig mere end 75 år tilbage.

  • For Danmark har KMS luftfotos tilbage til 1945. Alt ældre end 1945 er afleveret til Det Kongelige Bibliotek. Du kan læse mere om KMS' samling af danske luftfotos her.
  • For Færøerne har KMS luftfotos tilbage til 1958. Mange af disse kan ses her.
  • For Grønland har KMS luftfotos fra begyndelsen af 1930erne. Tjenesten Grønlandske Luftfotos viser mange af disse gratis på nettet.

Udover internetadgang har KMS en læsestue, hvor alle er velkomme til at se på KMS' samling af historiske luftfotos, kort, m.m. Husk blot at bestille tid på læsestuen.

Hvorfor skal jeg bestille tid på læsestuen?

Hvis der bestilles tid på læsestuen, er det muligt at finde de ønskede kort frem, så de ligger klar til det aftalte tidspunkt. Når der er gæster på læsestuen, skal der altid være en medarbejder fra KMS til stede, og det er derfor også vigtigt, at du har bestilt tid i forvejen.

Du kan også finde publikationer i vores netboghandel ved at klikke her.

Hvor finder jeg en signaturforklaring til KMS' ældre kort?

Har du et historisk kort uden signaturforklaring, er du velkomme til at sende en e-post til , som har ansvar for bl.a. KMS' kortsamling. Du kan også ringe til  på 7012 0211.