Til forsiden
Alfabetisk oversigt
Kontakt
English

Ofte stillede spørgsmål om matriklen & landinspektører

Her finder du svar på de følgende spørgsmål:

Hvor kan jeg købe et matrikelkort?

Kort & Matrikelstyrelsen forhandler ikke længere matrikelkort og ejendomskort med et fast grafisk udtryk. 

Matrikelkort og ejendomskort med et fast grafisk udtryk f.eks. leveret på papir, i rasterformat eller som PDF samt matrikelkort i form af vektordata for én ejendom kan købes hos de praktiserende landinspektørfirmaer.

Hvis du skal bruge ét matrikelkort over flere ejendomme i vektorformat kan du kontakte  på 7012 0211 eller Kort & Matrikelstyrelsen,  på 7254 5000.

Ejendomsmæglere kan desuden benytte e-nettets ejendomsdata.

Hvordan kommer jeg i kontakt med en landinspektør?

På de Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside kan du finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer over hele landet. Du kan også søge efter landinspektører på De Gule Sider.

Omkring valget af landinspektører er der intet krav om, at man skal benytte det landinspektørfirma, der ligger nærmest den berørte ejendomsparcel. Landinspektører fungerer ligesom alle andre private firmaer, hvor der frit kan vælges mellem de forskellige firmaer. KMS anbefaler ikke bestemte landinspektørfirmaer.

Hvad er et matrikelkort?

Matrikelkortet er et juridisk kortværk, som viser registrerede ejendomsgrænser, vejrettigheder, fredskovsbelagte arealer, strandbeskyttelseslinier, klitfredede arealer og forurenede grunde. Matrikelkortet viser også administrative grænser såsom ejerlavs-, kirkesogne-, kommune- og regionsgrænser.

Matrikelkortet viser ikke altid de synlige grænser og de faktiske ejendomsgrænser. Dels kan de faktiske ejendomsgrænser afvige fra de registrerede ejendomsgrænser, dels kan skel eksempelvis være pløjet ned i marken. Matrikelkortet kan altså godt afvige fra de faktiske ejendomsgrænser.

Matrikelkortet er et oversigtkort og kan derfor ikke alene afgøre et skels beliggenhed.

Hvad er et måleblad?

Et måleblad dannes typisk i udstykningsprocessen. På målebladet er angivet mål til skel. 

Fra 1950'erne blev der indført bestemmelser om, at opmålingen i forbindelse med udstykningssager, skulle vises på måleblade.

Et måleblad bruges b.a. til at retablere skel, når skelafmærkningen i marken er forsvundet, eller der er tvivl om skellets beliggenhed.

Kan jeg finde et matrikelnummer på kms.dk?

På KMS' korttjeneste Find et Sted, kan man se på matrikelkortet, søge på adresser eller koordinater og derved finde matrikelnumre.

Kan man få oplyst adressen på et matrikelnummer?

Det er ikke direkte muligt på KMS' hjemmeside at få oplyst adressen ved at angive et matrikelnummer. Men i korttjenesten Find et Sted kan du søge på et matrikelnummer og få det vist på kortet. Kortet viser matrikelnummerets beliggenhed, og hermed kan du regne nummerets sandsynlige adresse ud. Herefter kan du dobbelttjekke ved at søge på adressen i tjenesten.

Kan jeg få oplyst ejeren af et jordstykke/matrikelnummer på kms.dk?

Nej, du kan ikke få oplyst ejeren af et jordstykke på KMS' hjemmeside. Ejeren kan findes ved at lave opslag i Tingbogen på www.tinglysning.dk eller via www.ois.dk.

Hvordan ophæver man landbrugspligten på en ejendom?

Hvis landbrugsejendommens areal fratrukket eventuelt privat vejareal udgør mindre end 2 ha., kan landbrugspligten umiddelbart ophæves ved skriftlig henvendelse til KMS med angivelse af ejendommens matr.nr. og ejerlav.

Hvis landbrugsejendommens areal er større end 2 ha, skal ansøgning om ophævelse af landbrugspligt indsendes til den stedlige jordbrugskommission. Jordbrugskommissionerne har adresse ved de stedlige statsforvaltninger (en statsforvaltning pr. region).

Hvordan finder jeg ud af, hvor mit skel/ejendomsgrænse er?

De praktiserende landinspektører har eneret til at fastslå det ejendomsretligt gældende skel. På de Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside kan du finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer over hele landet. Du kan også søge efter landinspektører på De Gule Sider.

Hvordan får jeg oplysninger om målene til mine skel/ejendomsgrænser?

Oplysningerne kan bestilles ved henvendelse til  på  tlf. 7012 0211 eller ved bestilling her. Henvendelsen skal indeholde ejendommens matr.nr. og ejerlav samt en nærmere beskrivelse af det skel, der ønskes mål til, f.eks. ejendommens grænse mod naboejendommen matr.nr. xx.

Mål til skel findes normalt på måleblade udarbejdet af landinspektører i udstykningssager m.v., men kan også findes på andre måder. KMS har ikke registrerede måloplysninger til alle skel. Hvis et gammelt skel ikke har været berørt siden matrikuleringen i 1844, findes der ikke mål til skellet. Oplysninger til andre gamle skel kan være af varierende kvalitet. I Sønderjylland er mål til skel generelt af god kvalitet.

For at kunne afsætte et skel ud fra måloplysningerne kræves der normalt et særligt kendskab til opbygningen af måloplysningerne.

En ejendomsgrænse kan ikke altid afsættes på grundlag af måloplysninger. Der kan være vundet hævd til en anden grænse end den, der fremgår af de registrerede måloplysninger, hvis grænsen i 20 år eller mere har haft en anden beliggenhed.

Skellet/ejendomsgrænsen i marken passer ikke med oplysningerne fra matrikelkortet/målebladet. Hvad gør jeg?

Der er ingen pligt til at løse en sådan konflikt. Hvis man ønsker opklaret, om det er skellet i marken, der er det ejendomsretligt gældende skel, eller om det er matriklens måloplysninger, der er gældende, skal man - for egen regning - kontakte en praktiserende landinspektør.

Hvordan finder jeg ud af, hvem der har vejrettigheder ad en given vej?

Der findes ikke et register over, hvem der vejrettigheder ad en given vej. Hvis vejen er vist på matrikelkortet, kan KMS i visse tilfælde oplyse, i hvilken anledning og til hvilket formål vejen er optaget på matrikelkortet. Send evt. en e-post til eller ring til 7012 0211.

Er der uenighed om vejrettigheder, henhører spørgsmålet under domstolene.

Viser matrikelkortet en nøjagtig vejbredde, som der findes i marken?

Veje, der var vist på matrikelkortet ved matrikuleringen i 1844, er på kortet angivet med en beregningsbredde, uanset om vejen i marken var smallere eller bredere end angivet på kortet.

Veje kan, ved stadig brug, være blevet smallere eller bredere end angivet på matrikelkortet. Om det er den nuværende bredde af vejen, der skal fastholdes, afhænger af, om der er vundet hævd på den nuværende bredde. Er der ikke enighed om vejens bredde, henhører spørgsmålet under domstolene.

Kontakt styrelsen

Medarbejdere

Matrikulære sager

Læsestuen

Find vej til Kort & Matrikelstyrelsen