Digitale informationer om veje kan give bedre miljø
|
|
07-12-2010
|
|
|
|
Syv kommuner er sammen med Vejdirektoratet i gang med et forsøg, der skal gøre det mere sikkert, hurtigere og mere miljøvenligt at færdes på de danske veje. Langs Motorring 3, der ligger vest for København, er syv kommuner med i et forprojekt om et digitalt vejnet. Et digitalt vejnet kobler kort fortalt alle informationer om vejene sammen. På den måde kan et digitalt vejnet give trafikanterne de nyeste informationer om trafikulykker, hastighedsbegrænsninger og meget andet direkte ind i kabinen via bilistens GPS-system. Samtidig er der med et digitalt vejnet langt bedre mulighed for ruteplanlægning for blandt andre godstrafikken. Forprojektet løber til udgangen af 2011 og skal danne grundlag for en politisk beslutning, om et digitalt vejnet skal udbredes til hele landet. Det kan du læse meget mere om i det nye nummer af Miljø Danmark, der netop er udkommet. I bladet kan du også læse, om naturgas er nøglen til en renere skibsfart, om den nye Nationalpark Vadehavet og meget mere. Bestil et abonnement på Mijø Danmark. Det koster blot 68 kr. for seks numre.
|