1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til værktøjer


Søkort til undervisning

27-06-2008

 

På opfordring fra flere undervisere i navigation og flere sejlere udgiver Kort og Matrikelstyrelsen i starten af august et nyt undervisningskort, Kort 102 U.

Kort & Matrikelstyrelsen håber, at undervisninsgkortet vil være med til at øge søsikkerheden i de danske farvande.

Kortet er alene til brug for navigationsundervisning, det opdateres ikke og erstatter ikke almindelige søkort. Kortet må derfor ikke anvendes til sejlads.

Kort & Matrikelstyrelsen vil sammen med undervisere i navigation evaluere anvendelsen og nytten ved det nye undervisningskort. I den forbindelse vil også indgå overvejelser om udgivelse af en serie af undervisningskort dækkende et repræsentativt udsnit af danske søkort.