|
Folketinget vedtog den 9. december 2008 enstemmigt "Lov om infrastruktur for geografisk information". Loven omfatter en gennemførelse af INSPIRE-direktivet og indeholder bestemmelser, som understøtter digital forvaltning i Danmark.
INSPIRE - gennemførelse af EU-direktiv
Formålet med INSPIRE har fra begyndelsen været at forbedre forudsætningerne for at gennemføre EU's miljøpolitiske mål i forhold til f.eks. drikkevandskvalitet, braklægning og luftforurening mv.
Miljøproblemer er grænseoverskridende. Hvis landene og myndighederne i Europa skal kunne sætte hurtigt og effektivt ind overfor hændelser, der går på tværs af grænserne - som fx oversvømmelser, udslip af farlige stoffer i de store europæiske floder o.s.v. - er det vigtigt at kunne trække på alle relevante informationer og viden i de konkrete situationer.
Og dét er netop hele ideen bag Inspire-direktivet og loven: Myndighederne skal have enkel og hurtig adgang til hinandens data ikke kun inden for landets grænser men også på tværs i EU.
Loven understøtter digital forvaltning i Danmark
Som en sidegevinst ved standardisering af datasæt til miljøarbejdet inddrages også almindelige geodata som adresser, landets administrative inddeling, vejnettet, de matrikulære parceller mv. Disse data anvendes bredt i den offentlige forvaltning i Danmark., hvorfor kravet om standardisering vil understøtte udviklingen af den digitale forvaltning.
INSPIRE-geoportal - skal sikre information af borgere, virksomheder og myndigheder
Der bliver oprettet en EU INSPIRE geoportal for europæiske miljørelaterede data. Miljøministeriet opretter en dansk portal, hvor man kan søge efter de danske data som er omfattet af direktivet og de data som derudover bliver tilknyttet. Den danske portal vil også give adgang til de øvrige EU medlemslandes miljørelaterede data. Portalen vil kunne anvendes af borgere, virksomheder og den offentlige sektor.
Den vedtagne lov kan læses her.
Yderligere oplysninger
Chefkonsulent Jes Ryttersgaard, e-post , tlf. 72 54 50 22, Kort & Matrikelstyrelsen.
|