1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til værktøjer


Kontrakt om ny højdemodel indgået

11-05-2007

Kort & Matrikelstyrelsen har i dag indgået kontrakt med et konsortie bestående af BlomInfo A/S og Scankort A/S om levering af en ny landsdækkende digital højdemodel. Indkøbet dækker hele statens anvendelse og indeholder derudover optioner med pristilbud til de 79 kommuner, som har meldt sig som mulige købere.

Indkøbet giver offentlige myndigheder adgang til en højdemodel som del af et fælles geografisk administrationsgrundlag. Kort & Matrikelstyrelsen gennemfører en kvalitetskontrol af modellen, som sikrer den efterspurgte kvalitet og nøjagtighed. Den nye højdemodel vil kunne anvendes til løsningen af en lang række opgaver i både stat og kommuner, f.eks. på miljøområdet, til anlægsprojektering og kystsikring. Det fælles indkøb vurderes at være billigere, end hvis de offentlige institutioner enkelvis skulle have erhvervet de forbedrede højdedata.

Læs mere om udbuddet af den digtale højdemodel her.