1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til værktøjer


KMS & Kommunalreformen

26-01-2007

Overgangen til den nye kommunale struktur betød for KMS en del ekstra opgaver, som blev gennemført med et vellykket resultat.

KMS har ikke været direkte berørt af opgaveflytninger, men på en lang række punkter er der alligevel gjort et stort forberedelsesarbejde:

  • Gamle kommunegrænser er slettet og nye kommunegrænser er tegnet ind i KMS’ matrikelkort, som er det officielle kort, der i detaljer viser kommunegrænserne.
  • Nogle af de tidligere kommuner er blevet delt og de forskellige dele er lagt sammen med hver sin nye storkommune, hvilket har krævet KMS' hjælp til at fastslå hver eneste ejendoms fremtidige kommunale tilhørsforhold, for at KMD kunne gennemføre sine datakonverteringer.
  • Mange små og store datakonverteringer, tilpasninger af programmer og administrative forhold er gennemført.

KMS har også hjulpet andre myndigheder til at skabe løsninger i forhold til de udfordringer, som kommunalreformen stillede: 

  • Den fællesoffentlige Danmarks Miljøportal, der fremover vil være et vigtigt redskab for myndigheders og borgeres adgang til miljødata, er gennemført med en distributionsløsning for arealdata fra KMS med baggrund i styrelsens kompetence fra Kortforsyningen.
  • Tilføjelse af postnummeret som en del af den officielle adresse har været nødvendig for at skabe entydighed, og her har KMS efter aftale med Erhvervs- og Byggestyrelsen etableret et nyt postnummerkort, der ikke tidligere har eksisteret.

Men gennemførelsen af kommunalreformen er ikke ovre før end den nye opgavefordeling er kommet til at fungere i den nye administrative struktur. KMS vil fremover bidrage til at den nye opgaveløsning kan ske med ”stedet” som indgang på et geografisk grundlag, der er fælles for alle myndigheder:

  • I et fælleoffentligt samarbejde mellem kommunerne og KMS i det såkaldte FOT Danmark projekt etableres et nyt geografisk grundlag for forvaltningsopgaver, som for nogles vedkommende skal løses i et tættere samspil mellem kommuner, regioner og staten efter kommunalreformen.