Rapport over 2005
|
|
18-04-2006
|
|
|
|
Kort & Matrikelstyrelsens årsrapport er nu klar. Årsrapporten beskriver økonomien for 2005 set i sammenhæng med koncernmål og institutionsmål, som blev sat i resultatkontrakten for året der gik.
7 ud af 10 mål i mål
Af de 10 mål, KMS havde sat sig i 2005, blev 7 opfyldt og 3 blev delvist opfyldt. Forklaringen på at 3 mål kun delvist blev opfyldt, skal søges i ydre faktorer.
- Det resultat er vi naturligvis meget tilfredse med. Særligt er vi glade for, at det i slutningen af året er lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiden for de matrikulære sager. Desuden er samarbejdet med kommunerne om en fælles standardiseret landkortlægning kommet godt i gang og vi har indgået en række konkrete aftaler, fortæller vicedirektør Nikolaj Veje.
Økonomien i 2005
- Det økonomiske resultat i 2005 blev et underskud på 4,7 mio. kr. 4,1 mio. kr. skyldes styrelsens bidrag i forbindelse med kommunalreformen og resultatet dækker desuden over en øget aktivitet både hos os i Kort & Matrikelstyrelsen og i samfundet generelt. De gode konjunkturer har givet folk lyst til at udstykke og bygge, og det har medført en markant højere sagsmængde og dermed også større gebyrindtægter for Kort & Matrikelstyrelsen. Alt i alt er vi godt tilfredse med det økonomiske resultat, men samtidig må vi konstaterer at egenkapitalen er relativ lav set i forhold til de indtægtsmæssige udsving og de kommende års udfordringer, slutter Nikolaj Veje.
Se Årsrapport 2005 her
|