|
Høring af Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om "Global Monitoring for Environment and Security (GMES): From Concept to Reality" COM(2005) 565 final.
EU-Kommissionen har udsendt en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om "Global Monitoring for Environment and Security (GMES): From Concept to Reality" (COM(2005) 565 final dateret
10.11.2005).
Meddelelsen, høringsliste og høringsmateriale er vedlagt i pdf under "læs mere".
Øget sikkerhed
Natur- og menneskeskabte katastrofer i Europa, Amerika, Asien og Afrika, parret med øgede sikkerhedsmæssige behov, har styrket ønsket om forbedrede overvågnings-systemer i Europa.
Formål
Formålet med GMES er at tilvejebringe vedvarende, pålidelige og rettidige services relateret til miljø og sikkerhed med en kapacitet, der sikrer Europa muligheden for selvstændigt at vurdere sit politiske ansvar.
Det Europæiske Rumagentur (ESA)
Det Europæiske Rumagentur (ESA) skal implementere de nødvendige komponenter til overvågning fra rummet og Kommissionen skal identificere og implementere services, som udnytter det potentiale der ligger i at integrere eksisterende og nye data fra traditionelle dataindsamlingsmetoder med data fra satellit båret måleudstyr.
Kommissionens strategi
Kommissionens strategi er at implementere et såkaldt "fast track" program, som fra 2008 omfatter tre operationelle services: "land monitoring", "marine services" og "emergency response". De første services er således tæt relateret til miljøforhold.
Sideløbende med disse ”fast track” initiativer, vil der blive gennemført analyser med henblik på fornyelse og udbygning af den rumbaserede overvågningkapacitet.
GMES og INSPIRE
Der er tætte relationer mellem GMES og bestræbelserne på at skabe en Infrastruktur for Geodata i Europa - INSPIRE. INSPIRE direktivet, der forventes vedtaget i løbet af 2006, skal sikre, at landene og fællesskabet etablerer metadata, skaber reglerne for at data kan bruges sammen, etablerer de nødvendige tjenester der sikrer adgang til og mulighed for udveksling af data og skaber det aftalegrundlag som er en forudsætning for data kan udveksles. Også de data som er en forudsætning for realiseringen af GMES.
Deadline for høring er onsdag den 4. januar 2006
Kort & Matrikelstyrelsen skal bede om, at eventuelle bemærkninger til forslaget er styrelsen i hænde senest onsdag den 4. januar 2006.
Høringssvar og eventuelle spørgsmål
Bemærkningerne bedes så vidt muligt sendt pr. e-mail til .
Eventuelle spørgsmål kan i perioden 12. december – 3. januar rettes til Jes Ryttersgaard, e-mail eller direkte tlf. 35 87 50 22.
Læs mere
|