1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


Ny standard for Kortinddelinger

16-01-2004

Kort & Matrikelstyrelsen har udviklet en ny standard for kortinddelinger: Den danske Kortinddeling, der anvendes til inddeling af kort baseret på det nye koordinatsystem UTM/EUREF89. Den danske Kortinddeling kan frit anvendes af producenter og brugere af kort og geografiske data i Danmark.

Når man omlægger kortdata til de nye referencesystemer i System 2000, kan de gamle kortinddelinger ikke længere anvendes optimalt – de får skæve koordinater. Det er ikke bare et problem for mennesket men også for it-udstyr, der skal bruge alt for meget regnekraft.

Én inddeling erstatter to
Problemstillingen er blevet tydelig i takt med, at flere og flere omlægger deres data til UTM/EUREF 89 (UTM/ETRS89). Derfor har Kort & Matrikelstyrelsen udviklet én ny standard for inddeling af både matrikelkort og topografiske kort. Den nye standard er samtidigt baseret på Det danske Kvadratnet.

God til standardiserede formål
Kort & Matrikelstyrelsen anbefaler, at man bruger Den danske Kortinddeling til formål, hvor det er nødvendigt med en standardiseret benævnelse af entydige kvadrater. Det kan for eksempel være udtræk af geodata over et bestemt område eller strukturel opdeling/lagring af data i navngivne celler.

Nye og gamle inddelinger
Så længe det er nødvendigt, vil Kort & Matrikelstyrelsen understøtte både nye og gamle kortinddelinger.