1. Gå til den globalemenu
  2. Gå til den lokalemenu
  3. Gå til indhold
  4. Gå til moduler
  5. Gå til værktøjer


Begrænset udbud af nyt matrikulært system

15-09-2004

OBS Udbudet er efter den 14. september erstattet af en ny udbudsbekendtgørelse. Se link nedenfor.

Læs nyheden af 24. september på vores hjemmeside for nærmere.

Kort- og Matrikelstyrelsen udbyder hermed udvikling og implementering af styrelsens nye Matrikulære Ajourførings- og KvalitetssikringsSystem, som arbejdstitel kaldet miniMAKS. Systemet skal erstatte de hidtidige matrikulære systemer og databaser.

Udbudet gennemføres grundet behovet for et nødvendigt teknologiskifte i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikulære systemer.

Formål
Formålet med det nye system er at understøtte den matrikulære sagsbehandling i forhold til indberetning, kontrol og registrering af matrikulære ændringer. MiniMAKS-systemet skal implementere en omfattende revision og modernisering af de matrikulære forretningsprocesser, mhp. understøttelse af digital forvaltning.

Det nye system skal etablere et solidt grundlag for fremtidig digital matrikulær forvaltning, som udvikles i takt med at dataproduktionen, leverancer af eksterne data samt kommunikationsveje gøres digitale.

Kravspecifikation
Kravspecifikationen til miniMAKS er udarbejdet på baggrund af forretningsanalyse af matrikelområdet og efterfølgende beslutninger om revision af arbejdsgange, som styrelsen har gennemført i 2004.

Lidt fakta om systemet
MiniMAKS skal implementere en integration af det hidtidige matrikelregister og matrikelkort i én samlet produktionsdatabase. Matrikulære basisdata, temadata registreret på basis af Matriklen og sagsdata er modelleret i én samlet spatial datamodel, der er koordineret med KMS´ øvrige datamodeller.

Systemet skal sikre og vedligeholde den matrikulære produktionsdatabase, som skal indeholde matrikulære basisdata og temadata i aktuelle og historiske versioner.

MiniMAKS baseres på ajourføring og kvalitetssikring af de matrikulære basisdata og temadata ved anvendelse af digitale opdateringsdata fra de eksterne aktører.

Systemet skal via standardiserede snitflader understøtte digital kommunikation med landinspektører, kommuner og andre interessenter i den matrikulære proces og i forbindelse med indberetning af ændringer i registrering af temadata.

Det nye system skal sikre integration til KMS lagrings- og distributionssystem, måldatabase, landinspektørregister, Miljøministeriets økonomisystem og andre af styrelsens standardsystemer. Systemet indeholder endvidere etablering af et matrikulært sagsarkiv baseret på en standard ESDH løsning.

Frist
Der er frist for modtagelse af anmodning om deltagelse den 22. oktober 2004 kl. 12.

Afsendelse af opfordringer
Afsendelse af opfordringer til at afgive bud forventes fremsendt til udvalgte ansøgere den 8. november 2004.

Flere oplysninger
For nærmere oplysninger henvises der til udbudsbekendtgørelsen i Udbudsavisen under Nettidende - kræver adgang.