Finanslovsforslaget for 2002 er nu fremlagt
|
|
30-01-2002
|
|
|
|
Den nye regering har som bekendt besluttet at foretage en række omprioriteringer i anvendelsen af statens ressourcer. Kort & Matrikelstyrelsen forventer i februar at reducere medarbejderantallet med 90.
Kort & Matrikelstyrelsen skal tilpasse sin virksomhed til de rammer, som regeringen og markedet for kort og geodata lægger for styrelsens fremtidige aktiviteter.
Nødvendige nedprioriteringer
Finanslovens rammer for Kort & Matrikelstyrelsen er så snævre, at det nødvendigvis vil medføre en reduktion i aktivitetsniveauet generelt samt en mere markant nedprioritering eller bortskæring af en række opgaver. Medarbejderantallet forventes reduceret med 90 ud af 490.
Store forventninger
Kort & Matrikelstyrelsens arbejdsopgaver i forhold til lov om styrelsen er uændrede. Fra både Finansministeriet og Miljøministeriets side stilles store forventninger til Kort & Matrikelstyrelsens indsats for samfundet i de kommende år - ikke mindst indenfor området "Digital forvaltning/Netværkssamfundet".
Direktør Peter Jakobsen har tiltro til, at Kort & Matrikelstyrelsen selv i en reduceret form skal udføre mange perspektivrige opgaver for samfundet. ”Jeg er sikker på, at der fortsat er brug for Kort & Matrikelstyrelsen, og at vi kan kæmpe os op igen - men lige nu må vi se i øjnene, at der skal skæres ned”.
|