Til forsiden
Alfabetisk oversigt
Kontakt
English

Matrikelkortet


Matrikelkortet er det digitale kortværk der viser alle landets faste ejendomme, undtaget i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Matrikelkortet er et digitalt, juridisk kortværk, som viser de registrerede ejendomsgrænser og vejrettigheder. I Matrikelkortet vises også de fredskovsbelagte arealer, forurenede arealer, zoner for strandbeskyttelse og klitfredning.

Matrikelkortet har til formål at være en grafisk visning af Matrikelregisteret, således at de enkelte matrikulære arealer (matrikelnumre, vejlitra mv.) kan identificeres.

Matrikelkortet er et vejledende kort, hvad angår skellenes nøjagtige geografiske placering. og skellene falder ikke altid sammen med de synlige grænser i landskabet. 

Matrikelkortets indhold er dannet ved borddigitalisering og indtransformering af de analoge matrikelkort, samt indlægning af matrikulære målinger hovedsageligt over fikspunkter. Temaer i matrikelkortet (fredskovsarealer, forurenede arealer, strandbeskyttelses- og klitfredningszoner ) har en anden oprindelse, og det er den administrerende myndighed, der har ansvaret for at vedligeholde disse data.

Nøjagtighed
Nøjagtigheden af de enkelte elementer afhænger af den metode, som er anvendt ved fremstillingen, men som en tommelfingerregel har alle skelpunkter, som er markeret med en kreds en høj nøjagtighed, da disse er indlagt på grundlag af målinger.

Ajourføring
Matrikelkortet ajourføres dagligt som et led i registreringen af matrikulære ændringer, hvor de praktiserende landinspektører fremsender målinger til nye og allerede eksisterende skel og linier.

  • Se matrikelkort på Find et sted (pt. uden Københavns og Frederiksberg kommuner)
  • Vejledning om matrikelkortet og dets ajourføring Klik her
  • Køb af matrikelkort Klik her
  • Seminar om 3D-matriklen Læs mere

 

Eksempel på et matrikelkort
Eksempel på hvorledes matrikelkortet kan præsenteres.  
Læs mere ...


 



Digital selvbetjening

Log på

Priser

Matriklen 

Matrikulære gebyrer og afgifter