Kort & Matrikelstyrelsen er ansvarlig for de officielle søkort for de danske farvande. Der er jævnligt rettelser til søkortene og disse udsender Kort & Matrikelstyrelsen hver uge.
Kort & Matrikelstyrelsen leverer ikke bare geografiske informationer til den offentlige sektor, men til hele samfundet. Her på vores hjemmeside kan du blandt andet finde historiske (og nutidige) matrikelkort og topografiske kort.
KMS' geodata indgår i produktionen af trykte kort, men ikke hos KMS selv. Hvis du fx ønsker at købe et trykt kort, kan du henvende dig til en af de kortproducenter, der indarbejder KMS' data i deres produkter.
Har du spørgsmål til en ejendom eller grund?
Så er der hjælp at hente. KMS fører et register over faste ejendomme - matriklen - og har oplysninger om udstykninger, vejadgang til ejendomme, ejendomsgrænser, mål til skel osv. Matriklen ajourføres på grundlag af de ansøgninger, som privatpraktiserende landinspektører indsender til os. Disse ajourføringssager findes i vores arkiv.
Kort og Matrikelstyrelsen opdaterer løbende oplysninger om, hvor byer går til og fra. Det gør vi ved at angive bygrænserne med en såkaldt bebyggelsespolygon. På den baggrund opgør Danmarks Statistik hvert år antallet af byer i Danmark med mindst 200 indbyggere.
Hvad gør man, hvis der er en fejl i GPS'en? Find svaret på det, og en række andre spørgsmål om geografisk information her.