I årene 1982-1994 gennemførte Kort & Matrikelstyrelsen det 3. danske præcisionsnivellement. Præcisionsnivellementet blev forbundet med Danmarks Meteorologiske Instituts vandstandsmålere. Ud fra nivellementet og vandstandsregistreringerne er Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90, defineret i forhold til middelvandstanden i 1990. Normalhøjdepunktet i Århus Domkirke har koten 5.570 m i DVR90.
I maj 2002 blev højdesystem DVR90 introduceret. Kort & Matrikelstyrelsen har tilpasset geoiden til DVR90, så kotebestemmelse med GPS er muligt med en nøjagtighed på få cm.
Alle højdefikspunkter er omregnet til DVR90 koter. I en overgangsperiode frem til 1. januar 2006 blev alle højdesystemer vedligeholdt parallelt, hvorefter vedligeholdelsen af de gamle højdesystemer ophørte.
I forbindelse med introduktion af DVR90 har Kort & Matrikelstyrelsen udviklet transformationer mellem de gamle højdesystemer og DVR90.
Opmærksomheden på højdesystemer skal skærpes for at undgå fejl som følge af fejltagelse mellem systemerne. Husk altid at opgive koter med systemangivelse, fx kote 7,15 m / DVR90.
Fejl på koten til højdefikspunkt
De lokale spændinger, som også er tilstede i de ældre højdesystemer, fjernes ikke ved introduktion af DVR90, men kun ved nymåling og tilknytning til det overordnede danske nivellementsnet. Lokale spændinger kan opstå på grund af sætninger, flytning af fikspunkt osv.
Læs mere
Hvad er et højdesystem
Vejledning om forskel mellem DVR90 og DNN
DVR90 - beregnet eller transformeret kote